Det vi har sammen

Staten ejer 57 procent af Skælskør Bank

Foto: TV ØST

Flere banker kan ende på statens hænder. Det sker, hvis de opslider deres egenkapital ved store tab og nedskrivninger på dårlige lån. Det er allere sket for Skælskør Bank.

Flere danske banker kan blive nødt til at lukke staten ind som storaktionær på linje med de øvrige aktionærer, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det vil ske som følge af en langsom, men sikker opslidning af en række svage bankers egenkapital, hvis store tab og nedskrivninger på dårlige lån fortsætter med at præge regnskaberne.

Det vurderer flere analytikere efter Nationalbankens netop offentliggjorte rapport om finanssektorens stabilitet, der forudser, at nogle banker kan få problemer med at overleve selv i et lunere økonomisk klima end det nuværende.

Det er allerede sket for Skælskør Bank, som staten ejer 57 pct. af. Og det kan også blive konsekvensen for nogle af de svageste banker, hvis tabene fortsætter, oplyser analytiker Bjarne Jensen fra BJ Consult til Jyllands-Posten.

Det skyldes, at underskud tærer på egenkapitalen, og når en stor del af bankens kapitalstyrke er lån, udhules pengetanken med dobbelt hastighed. Gøres statslånet til aktier, kan de ligesom egenkapitalen bruges til at absorbere tab.

- Har banken kun en lille egenkapital, presses den fra flere sider, fordi sikkerhedsgrundlaget for lånene forsvinder. Det betyder, at går det galt, går det rigtigt galt, siger Bjarne Jensen til Jyllands-Posten.

Han henviser også til, at bankernes indtjening er under pres, og at mange banker først nu er begyndt at betale store millionbeløb i rente på deres statslån.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App