Stak kniv i maven på sig selv

Politi og ambulance-folk måtte rykke ud til et boligkvarter i Korsør i dag. En psykisk syg mand truede en bekendt med en kniv, men endte med at stikke sig selv i maven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Han er en gammel kending af politiet, fortæller vagthavende hos Slagelse Politi til TV2 Øst. Den 47-årige mand har tidligere truet med knive og i 2005 kom han op at skændes med en gammel dame, som han slog. Hun døde senere af sine kvæstelser.

I dag truede han en bekendt med en kniv. Manden sad udenfor døren til den bekendtes bolig og råbte op og svingede med en kniv.

Fem politifolk ankom til stedet, og mens de ventede på at få skum, som de kunne passivisere ham med, stak han sig selv i maven. Han blev efterfølgende kørt på hospitalet. Politiet regner med, at han overlever.

Beboerne Skovparken har tidligere forsøgt at få manden smidt ud af boligområdet ved at indsamle underskrifter.  

 


Nyhedsoverblik