Stak af på miniknallert

Det er ikke størrelsen, det kommer an på. Det mener i hvert fald føreren af en såkaldt pocketbike, som i aftes forsøgte at køre fra politiet i Sorø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ung mand besluttede sig i aftes for at give politiet kamp til stregen, da en hundepatrulje ville standse ham på Storegade i Sorø. Den unge mand var kørende på en miniudgave af en motorcykel - en såkaldt pocketbike.

Knallertføreren måtte dog hurtigt erkende, at politiet var bedre udrustet, så han stod af sin pocketbike og kastede den mod politiets bil, inden han løb videre.

Heller ikke det, havde den unge mand held med. En politihund fik hurtigt tag i drengen, som er bare 15 år.

Den 15-årige kommer fra Fjenneslev, og miniknallerten er beslaglagt og bliver nu undersøgt. Drengen bliver formentlig sigtet for kørsel på ulovlig knallert.


Nyhedsoverblik