Det vi har sammen

Stak af fra knallertkontrol

Foto: TV ØST

To unge mænd på knallert kan formentlig begge se frem til en bøde efter, at de onsdag aften blev stoppet af politiets færdselskontrol.

De to mænd kom kørende på Priorgade i Sorø, da betjentene vinkede dem ind til siden.

Den ene af de to var blot 15 år gammel og havde derfor ikke noget kørekort - og i øvrigt heller ikke nogen styrthjelm på. Desuden vidste det sig, at knallerten, han kørte på, var stjålet.

Den anden - en 18-årig mand - forsøgte at stikke af, da han opdagede politiets kontrol.

Og han havde da også god grund til at have dårlig samvittighed. Først og fremmest fordi han kørte 89 km/t og ikke havde nogen forsikring. Men hans knallert manglede også helt de forreste bremser, og hornet virkede ikke. Desuden kørte han uden lys.

Tip os Har du et godt tip?