Det vi har sammen

Efterlyste Bent fundet hos ven

Foto: TV ØST

Den 70-årige Bent Kølle er blevet fundet i god behold hos en ven, og politiet aflyser derfor eftersøgningen

Den 70-årige Bent Kølle, der torsdag blev efterlyst, er blevet fundet i god behold.

Det oplyser vagtchef Ove Kristoffersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

- Han blev fundet hos en god ven i Guldborg, og er i god behold, så derfor afblæser vi naturligvis eftersøgningen, siger vagtchefen.

Politiet formoder, at Bent Kølle er gået til fods til kammeraten fra sit midlertidige hjem på forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing..

Forgæves eftersøgning med hunde

Politiet gennemførte onsdag aften og natten til torsdag en større eftersøgning efter den forsvundne mand.

Blandt andet blev der set efter ham i Nørre Alslev, og hundepatruljer gennemførte en eftersøgning efter ham i området omkring Saxenhøj.

Der var dog aldrig for alvor frygt for en forbrydelse, da han havde medbragt sin pung, da han forsvandt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App