Tirsdag morgen anholdt politiet en 34-årig mand fra Nykøbing Sjælland.
Kort forinden truede han en buschauffør, der ikke ville lade den 34-årige køre gratis med bussen. Chaufføren tilkaldte politiet, der kort efter anholdt den 34-årige.
Han sigtes ligeledes for vold, idet han spyttede to børn i hovedet. Før truslerne spurgte han de to børn, om de ville give ham et klip fra deres buskort, så han kunne komme med bussen.
Den 34-årige blev yderligere sigtet for tyveri, idet han natten til tirsdag havde stjålet drop m.v. på Holbæk sygehus under indlæggelse.
Den 34-årige var psykisk ude af balance, men blev ikke vurderet til at skulle tvangsindlægges.
Han blev løsladt efter afhøring, og sagen vil senere blive behandlet i retten.