Spytklat mod Kjærsgaard koster bøde

Kvinde slipper med at skulle betale dagbøder efter at have spyttet mod Pia Kjærsgaards ansigt til en koncert. Pia Kjærsgaard er valgt til Folketingen i Sjællands Storkreds.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kvinden, der er kendt skyldig i at have spyttet mod Pia Kjærsgaards ansigt, er blevet idømt 20 dagbøder á 200 kroner og skal altså betale 4000 kroner.

Det har Retten på Frederiksberg bestemt.

At straffen blev så mild i forhold til anklager Lisbeth Thyssens krav om ikke mindre end 14 dages ubetinget fængsel, begrundede retten med, at spytklatten ikke var tiltænkt Dansk Folkepartis leders ansigt, men i stedet hendes krop.

Episoden skete den 25. august 2011 efter en Dolly Parton-koncert i Forum i København, hvor de to parter uafhængigt af hinanden begge var til stede.

Inden torsdagens retsmøde lød kvindens tiltale på vold eller trussel om vold ved at have overfaldet Pia Kjærsgaard med en spytklat.

Højesteret fastslog tilbage i 2006, at spyt er sidestillet med vold. Her blev en mand dømt for vold efter at have spyttet en bagerekspedient i ansigtet.

/ritzau/


Nyhedsoverblik