Det vi har sammen

Spritbilist skyld i uheld på motorvejen

Foto: TV ØST

Sydmotorvejen blev mandag aften spærret i halvanden time i sydgående retning. Den ene bilist, der var involveret i ulykken, er sigtet for spirituskørsel.

Ulykken skete omkring klokken 19.30 mandag aften på Sydmotorvejen ved Tappernøje.

En 60-årig mand fra Farum havde overhalet en 46-årig mand fra Vordingborg.

Men den 60-årige havde tilsyneladende trukket ind foran den 46-årige, inden overhalingen var helt gennemført og havde ramt den 46-årige, som var snurret rundt og endt i midterrabatten.

Blev kørt til sygehuset

Herefter kørte også den 60-årige ind i autoværnet og fortsatte ca. 100 meter, før han holdt stille.

Motorvejen blev spærret, mens der blev ryddet op efter uheldet, og de to mænd blev kørt på sygehuset til tjek.

Heldigvis er ingen af dem kommet alvorligt til skade, skriver Sydsjælland og lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.

Den 60-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App