Det vi har sammen

Spritbilist på passagersædet

Foto: TV ØST

En 31-årig mand fra sydsjælland er nu sigtet for spirituskørsel. Han hev i rattet fra passagersiden.

Den 31-årige blev ved halv tre tiden natten til mandag kørt hjem af sin kæreste. På Præstø Landevej kom parret op og skændes, og manden hev i rattet. Det fik den konsekvens at bilen ramte autoværnet og rullede rundt.

Manden var spirituspåvirket og er efterfølgende blevet sigtet for spirituskørsel, selv om han altså ikke førte bilen. Men det at han hev i rattet gjorde ham til fører af bilen, fortæller vagtchefen ved politiet i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App