Det vi har sammen

Spritbilist mødte op hos politiet

Foto: TV ØST

Tidligt tirsdag morgen svingede en 29-årig kvinde fra Næstved sin bil ind på parkeringspladsen ved Næstved Politi for at lave en anmeldelse. I følge politiet svingede kvinden dog lige lovligt meget. Hun kørte nemlig ind i en mindesten for de betjente, der faldt under 2. verdenskrig.

Herefter stavrede kvinden ind i receptionen på politistationen, men personalet kunne hurtigt vurdere, at kvinden var meget beruset. Politiet tog derfor en alkoholtest, og da hendes promille, i følge politiet, var temmelig meget over det tilladte, blev hun anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Tip os Har du et godt tip?