Spritbilist med mere

Det bliver nok en dyr fornøjelse, for en 31-årig mand, at han blev stoppet på sin motorcykel i går.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Manden, som muligvis forsøgte at slå en form for rekord i antal af lovovertrædelser, blev stoppet på motorcykel i Fensmark. Oprindeligt fordi han ikke havde hjelm på.

Politiet stoppede ham og så, at han havde røde øjne og lugtede af alkohol. En alkoholtest viste, at han var for fuld til at køre. Det viste sig, at manden ikke havde kørekort til motorcykelen og at den heller ikke var indregistreret. Til at toppe det hele, fandt politiet fem gram hash i lommen på manden.

I alt fem overtrædelser, som han bliver sigtet for.


Nyhedsoverblik