Det vi har sammen

Sporløst forsvundet i syv dage (Video)

Foto: TV ØST

Pårørende til forsvundet mand er kede af, at politiet ikke vil efterlyse ham genne medierne. Den 49-årige Kim Rosenlund har været savnet af sine pårørende i syv dage. Nu efterlyses han via Facebook

Normalt ville Pia Petersen have skænket en kop kaffe til sin samlever Kim Rosenlund. Men han er ikke hjemme. Kim Rosenlund har været sporløst forsvundet i syv dage.

- Uvisheden er meget barsk, siger Pia Petersen.

Det var en helt almindelig dag i onsdag i sidste uge, hvor Kim Rosenlund forsvandt fra hjemmet i Snertinge tæt på Holbæk.

- Vi siger farvel ganske almindeligt. Der var ikke noget anderledes der, siger hun.

Kys og kram

Hun forklarer, at der står 'kys og kram' i den sidste sms, som hun får fra ham. Den er sendt samme dag. Og siden har ingen hørt fra ham.

- Slet ikke. Han har ikke kontaktet nogen som helst, siger hun.

Midt i fortvivlelsen er Pia Petersen og de pårørerende kede af, at politiet har sagt nej til at efterlyse Kim Rosenlund i medierne.

- De siger bare, at jeg skal slappe af. Og, at der er mange, der bliver meldt savnet, siger Pia Petersen.
Politiet mener dog, at det er helt normal procedure i sådanne sager, at man ikke laver en efterlysning i medierne.

- Det skal ikke forstås sådan, at vi ikke synes, at det er en alvorlig sag for familien. Men vi har ikke grund til at tro, at der er sket noget med ham, forklarer politiet til TV2 ØST.

Tog sagen i egen hånd

Men det ville Kim Rosenlunds svigerinde, Monica Andersen, ikke finde sig. Så hun tog sagen i egen hånd og lavede en facebook-gruppe, hvor hun efterlyste ham.

- Ingen ville hjælpe os, så vi måtte selv prøve at efterlyse ham i offentligheden, siger Monica Andersen.

På få dage har over 1.500 borgere meldt sig ind i gruppen. Bølgen af opbakning på nettet er kommet helt bag på Pia Petersen.

- Jeg tænkte, hold da op. Mig som almindelig person og familie og venner støtter de så meget, siger Pia Petersen.

Hun er ikke i tvivl om, hvad hun vil sige til sin samlever gennem ti år, hvis han ser indslaget i TV2 ØST onsdag aften.

- Så vil jeg opfordre ham til at komme hjem. For jeg savner ham rigtig meget, siger hun.

Se indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:video_mangler:091014_kritik.flv]

Tip os Har du et godt tip?