Sporarbejde giver ændringer i togtrafikken

Foto: TV ØST

Fra den 7. til den 14. januar tilslutter Banedanmark et nyt overhalingsspor i Ringsted, og det giver væsentlige ændringer i togtrafikken i perioden.

Overhalingssporet er et af flere tiltag, som skal gøre det muligt at køre flere tog på landets travleste strækning.

- Hvor der hidtil nemt dannede sig trafikale propper, når et langsomt kørende godstog lå foran de hurtigere passagertog, kan gods- og regionaltog nu så at sige smutte ind til siden på det nye spor og give plads til overhaling. Der bliver altså en mere stabil togdrift, siger Jens Peter Storck, som er projektleder i Banedanmark.

Fredag d. 7 januar slukker Banedanmark for signalerne på en fire kilometer lang strækning for at flytte rundt på signalerne, og det er det, der giver væsentlige ændringer i togtrafikken.

- Lørdag den 15. januar er vi helt færdige med arbejdet, og det nye spor er i brug, siger Peter Storck.

DSB opfordringer rejsende til at søge oplysninger om deres togrejse i god tid, inden de skal afsted.

- Der er tale om en meget omfattende særkøreplan, og der er stor forskel på trafikken i weekenderne og på hverdagene i uge 2. Skal man være fremme til et bestemt tidspunkt, kan det være nødvendigt at vælge en afgang tidligere end normalt, siger DSB's trafikinformationschef Tony Bispeskov.

Særkøreplanen betyder blandt andet, at hurtigtogene mellem Nykøbing og København ikke kører i weekenden lørdag den 8. og søndag den 9. januar.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App