Sponsorer siger ja til fodbold-fusion

Flere af fodboldklubben HB Køges største sponsorer bakker klubbens ledelse op i bestræbelserne på at skabe et sjællandsk fodboldhold, der kan gøre sig på nationalt plan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Hvis man laver en professionel overbygning mellem HB Køge og Næstved, så får man noget mere muskel til at kunne begå sig. Jeg tror, de to klubber sammen kan skabe et stærkt fundament for at kunne begå sig i Superligaen, siger SEAS-NVEs direktør Jesper Hjulmand til DAGBLADET Køge.

Ejeren af Castus A/S, Henrik Winther Olsen, ser gerne, at flere klubber kommer med, så hele Sjælland er samlet.

- Næstved og HB Køge er et skridt på vejen, men for min skyld måtte man gerne gå skridtet videre og samle hele Sjælland om et hold, så det var en konkurrent til Brøndby og FCK.

Hvorfor ikke tage Slagelse, Ringsted, Holbæk og Roskilde med? Der skal store penge til, og de penge kan HB Køge og Næstved ikke rejse alene, siger Henrik Winther Olsen til DAGBLADET Køge

/ritzau/


Nyhedsoverblik