Spøgelsesbilist på Storebæltsbroen

En 40-årig mand kørte natten til torsdag mod trafikretningen på Storebæltsbroen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En spøgelsesbilist tvang natten til torsdag politiet til at lukke broen for østgående trafik.

Den 40-årige mand var kørt forkert fra Nyborg til Korsør. Så da han nåede til betalingsanlægget i Korsør, ville han have personalet til at åbne bommen, så han kunne køre tilbage igen.

Men da personalet nægtede at åbne bommen, før han havde betalt, så vendte manden bilen rundt. Han satte havari-blinket til og kørte så mod Nyborg mod trafikretningen.

Politiet lukkede broen for østgående trafik, og en patrulje blev sendt ud på broen, hvor manden blev stoppet.

Der venter ham nu alligevel en regning for kørslen på broen, og oven i det får han også en sigtelse fra politiet.


Nyhedsoverblik