Det vi har sammen

Spøgelsesbilist kørte 150 km/t over Storebælt

Foto: TV ØST

Mand vendte om ved betalingsanlægget og kørte i nødsporet på motorvejen tilbage til Fyn. Manden er nu anholdt.

En ung mand kan se frem til adskillige sigtelser, efter at han natten til tirsdag drønede i den forkerte retning mod motorvejstrafikken over Storebælt - uden kørekort og i en stjålen bil.

Den 27-årige mand ville tilsyneladende ikke betale ved Storebæltsbroen, så han vendte i stedet om og kørte med 150 kilometer i timen i nødsporet i retning mod Fyn.

Var netop blevet løsladt

Fyns Politi sendte en patrulje af sted for at få fat i spøgelsesbilisten. Da han nåede Fyn kørte han af mod Nyborg, og efter en tur rundt i byen fortsatte han sydpå ad Svendborg Landevej.

- Omkring Frørup ved Ørbæk opgiver han tilsyneladende og bliver anholdt, siger vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi.

Ifølge TV2 ØSTs oplysninger var manden netop blevet løsladt fra fængslet, og havde så været ude på sjov.

Nu kan manden dog se frem til at få lov til at sove inde igen. I bilen fandt politiet nemlig tyvekoster, og sammen med kørsel i stjålen bil, selvom han er frakendt kørekortet, er der lidt for en dommer at kigge på.

Derudover mener politiet, at manden muligvis er påvirket af stoffer, og derfor har man taget en blodprøve.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App