Sparkede tyv i hovedet

Et tyveri af en bærbar computer i toget på Nørre Alslev station endte med, at ejeren af computeren gik amok på tyven og nu er sigtet for grov vold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det endte med flere spark i hovedet, da en 37-årig mand lørdag aften opdagede, at noget havde taget hans bærbare computer, mens han sov i toget.

I et forsøg på at finde tyven, gik manden en tur igennem toget. Da han fandt en mand med computeren på skødet, gik han amok og sparkede tyven flere gange i hovedet.

Computerejeren er nu sigtet for grov vold, eller det som politiet kalder kvalificeret vold og vil blive fremstillet i grundlovsforhør søndag formiddag. 

Den 38-årige tyv blev efter overfaldet kørt til undersøgelse på sygehuset i Nykøbing Falster. Han er nu sigtet for tyveri af computeren


Nyhedsoverblik