Sparkede kvindelig betjent i hovedet

Foto: TV ØST

En stærkt beruset mand sparkede pludselig ud efter en betjent på vej til politistationen i Næstved

Omkring klokken 21:00 torsdag aften blev politiet kaldt til Lilliendalsvej i Mern, hvor en fuld mand havde lagt sig til at sove i en have. Falck havde været tilkaldt, men han ønskede ikke umiddelbart hjælp.

Det viste sig at være en 52-årig mand fra Aalestrup. Den 52-årige var så beruset, at han ikke kunne klare sig selv, og han blev derfor anholdt og taget med til politistationen i Næstved.

Undervejs i patruljebilen sparkede den 52-årige pludseligt ud efter den kvindelige betjent, som kørte bilen, og han ramte hende i hovedet. Betjenten kom ikke noget til, men den 52-årige er nu sigtet for vold mod politiet og skal afhøres nærmere om sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App