Det vi har sammen

Sparekassen Sjælland vil købe flere fynske sparekasser

Foto: TV ØST

Det vil være fornuftigt og også billigt, hvis Sparekassen Sjælland kan købe flere fynske sparekasser, siger direktøren.

- Vi vil være store på Fyn. Vil I være med?

Sådan lyder tilbuddet til banker og sparekasser på Fyn fra Lars Petersson, der er direktør for Sparekassen Sjælland.

Det skriver branche-netavisen Finanswatch.

Knapt er blækket tørt på en aftale om at overtage Sparekassen Faaborg, før den sjællandske sparekasse går i byen for at finde endnu en partner på øen.

Sparekasse-dating

- Jeg vil derfor gerne, at vi sætter det runde bord frem på Fyn og tager en samtale om, hvordan opgaven gribes an, så vi opnår det bedste og mest bæredygtige resultat for fremtidens pengeinstitut på øen. Et tæt samarbejde ville være til glæde for fynske bankkunder og aktionærerne i de fynske pengeinstitutter, og ikke mindst sikre fynske arbejdspladser, siger Lars Petersson ifølge Finanswatch.

Overvejelsen er, at det er langt dyrere at købe og overtage fynske pengeinstitutter end at starte filialer op selv. Derfor vil vækst hurtigere og billigere kunne opnås ved at overtage fynske pengeinstitutter.

Udmeldingen kommer næsten samtidig med et ellers halvdårligt halvårsregnskab fra Sparekassen Sjælland. Her har især nedskrivninger ført til et tab på hele 197 millioner kroner.

Nedskrivningerne skyldes, at Sjælland er så hårdt ramt af krisen, forklarer banken, der samtidig understreger, at garanterne stadig kan sove godt om natten, da en række andre nøgletal er forbedret.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App