Det vi har sammen

Sparekassen Sjælland leverer lille overskud

Foto: TV ØST

Det er hårde tider. Men der er overskud i den yderst solide Sparekassen Sjælland. Det skriver DAGBLADET.

Sparekassen, der overtog store dele af den skrantende Næstved-bank Max Bank i oktober, kommer ud et spinkelt plus på bundlinjen på 8,3 millioner kroner for hele året.

 Det viser regnskabet for 2011, som bliver offentliggjort i dag.

 - Vi har overskud i 2011, og det er vi faktisk glade for i disse tider, siger ordførerende direktør Lars Petersson tilfreds.

Han kalder 2011 for både vanvittigt og fantastisk.

- Det var vanvittigt, fordi der skete så mange ulykker ude i verden. Men det var også fantastisk, fordi det lykkedes os at lande en super løsning med Max Bank, siger han.

Lars Petersson lægger ikke skjul på, at købet af den nødlidende Næstved-bank og dens ni filialer i det midt- og sydsjællandske har været en ordentlig mundfuld for Holbæk-virksomheden.

Sparekassen "shoppede" over en weekend sig til næsten ekstra 35.000 kunder fra den såkaldt grønne og sunde del af Max Bank - cirka halvdelen af dens egen daværende størrelse. Dermed rundede man de 100.000 kunder.

- Vi er gået modsat af alle andre. De har lukket filialer og fyret medarbejdere, mens vi har åbnet to nye filialer på Amager og i Hillerød, kombineret med overtagelsen af Max Banks ni. Der har været udmeldinger om massefyringer flere steder, men det gør vi ikke.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App