Det vi har sammen

Sparekassen Sjælland er spøgelse i fynsk bankstrid

Foto: TV ØST

Storaktionærer i Vestfyns Bank vil have Sparekassen Sjælland til at byde prisen på den fynske bank op.

Sparekassen Sjælland vil være en langt bedre fusionspartner, og bør derfor aflevere et aggressivt bud på Vestfyns Bank før fusionen med Svendborg Sparekasse går igennem.

Sådan lyder opfordringen til Sparekassen Sjælland efter banken i går blev overhalet indenom og blev koblet af skabelsen af en fynsk storbank.

- Jeg er overbevist om, at aktionærerne i Vestfyns får meget bedre værdi af at fusionere med Sparekassen Sjælland, siger Kim Mikkelsen, der ejer 15 procent af Vestfyns Bank, til branche-netavisen Finanswatch.

Sparekassen Sjælland er på banen, da de få dage før nyheden om fusionen åbent kastede deres kærlighed på Vestfyns Bank.

Hvis det sjællandske pengeinstitut ikke kommer på banen med et modbud, så overvejer Kim Mikkelsen selv at tilbyde aktionærerne en endnu højere pris for aktierne, skriver netavisen.

Fusionspartner afviser giftemål

Det er en anden kendt, sjællandsk spiller, der kommer til at stå i spidsen for det nye fynske pengeinstitut, Fynske Bank. Det er nemlig den tidligere direktør før DIBA-Bank, Petter Blondeau, der skal stå i spidsen for den fynske bank.

Han afviser på forhånd at Fynske Bank kommer til at indgå i en alliance med Sparekassen Sjælland.

- De kommer jo fra udlandet, havde jeg nær sagt. Der er vel ingen forskel på, om man kommer fra Holbæk eller fra København eller Stockholm. Så kommer man udenfor Fyn, siger han til Børsen.

Der skal stemmes om fusionen mellem Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank på ekstraordinære generalforsamlinger i december.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App