Det vi har sammen

Sparekassen Lolland får grønt lys til børsnotering

Repræsentantskabet i Sparekassen Lolland har givet grønt lys til, at pengeinstituttet omdannes til et aktieselskab, der noteres på Københavns Fondsbørs.

Efter planen bliver Sparekassen Lolland noteret på Københavns Fondsbørs den 15. oktober, og inden da tilbydes de nuværende 21.000 garanter at ombytte deres garantbeviser til aktier.

Ifølge administrerende direktør, Lynge Thang Jørgensen, har der været stor lokal opbakning til børsnoteringen.

- Siden vi begyndte at offentliggøre tankerne om at omdanne os til et aktieselskab, har vi styrket vores kapitalgrundlag med 120 millioner kroner i form af øget garantikapital, siger Lynge Thang Jørgensen til RB-Børsen.

Tidligere er Sparekassen Himmerland og Spar Trelleborg - det nuværende Bank Trelleborg - blevet noteret på fondsbørsen.

Sidstnævnte havde første noteringsdag torsdag, og banken indledte børseventyret med en noteringskurs på 420 kroner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App