Sparekasse overtager Holmegaard

Sparekassen Faaborg har overtaget Holmegaard Glasværks gamle bygninger

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den gamle glasværksbygning i Holmegaard var på tvangsauktion i dag, og bliver nu overtaget af Sparekassen Faaborg.

Det oplyser P4 Sjælland.

Ved sidste budrunde den 9. februar var det kun Sparekassen Faaborg der bød, og de bød en milliion kroner. Sparekassen Faaborg står først for i rækken af panthavere, og var som de eneste af panthaverne mødt op i retten i Næstved i dag.

Og da ingen andre valgte at byde over Sparekassen Faaborgs bud på en million kroner, så overtager Sparekassen de gamle bygninger.

- Som udgangspunkt er det her jo en forretning, men vi vil arbejde på at de kulturhistoriske interesser kan varetages af de eventuelle aktører, som vi skal samarbejde med, siger advokaten for Sparekassen Faaborg, Mads Sommerlund. 

Der har været pustet glas i Holmegaard siden 1825, men i de seneste par årtier er det gået ned ad bakke. Og bunden blev nået, da et oplevelsescenter på stedet måtte lukke i 2008, da finansmanden Steen Gude gik konkurs.


Nyhedsoverblik