Det vi har sammen

Sparede lockoutlønninger skal bruges senere

Foto: TV ØST

Selv om kommunerne lige nu sparer penge på lønninger til lærerne, kommer kasserne ikke til at bugne. Pengene skal bruges til at indhente undervisningen senere.

Lærerlønningerne ligger lunt i kommunekasserne, så længe der er lockout, og selv om det kan lyde som en god forretning at holde lærerne fra at arbejde, så skal pengene tilbage til skolerne, lyder det fra Vordingborgs borgmester Henrik Holmer (S).

- Lockouten betyder jo, at mange af vores elever mister nogle undervisningstimer, som de selvfølgelig skal have mulighed for at få på et senere tidspunkt. Vi er forpligtet til at sikre, at elevernes minimumstimetal overholdes. Så pengene til de sparede lønninger står trygt og venter på en konto, så de kan bruges til næste skoleår for at indhente det forsømte, forklarer Holmer.

Ser frem til løsning

Vordingborg Kommune bruger 350.000 kroner om dagen på lønninger til de lærere, som er lockoutede. Det kunne umiddelbart give kommunen en ugentlig besparelse på 2,5 millioner kroner, så længe lockouten løber.

Borgmesteren vil ikke blande sig i selve forløbet af lockouten, men ser frem til at parterne finder hinanden.

- Vi glæder os meget til, at vores lærere kommer tilbage igen, så vi kan komme videre med de mange nødvendige og spændende tiltag, vi har startet op i forbindelse med vores nye skolestruktur, siger Henrik Holmer i en pressemeddelelse.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App