Spar Lolland betaler pensionsgebyr tilbage

Foto: TV ØST

Nogle af de tidligere kunder i Spar Lolland kan se frem til at få penge tilbage fra banken. Banken har nemlig opkrævet et ulovligt gebyr.

 

Har du som kunde i Sparekassen Lolland betalt et gebyr på 250 kroner sidste år for at få flyttet din pensionskonto til en anden bank, kan du se frem til at få pengene retur.

Finanstilsynet gav banken et påbud i efteråret 2012 - og Forbrugerombudsmanden tog kontakt til banken. Og nu har Sparekassen Lolland meddelt, at de uretmæssigt opkrævede gebyrer bliver betalt tilbage til de berørte kunder.

Banken måtte ikke opkræve gebyret, da det er i med reglerne om god skik for finansiel virksomhed.

Hævede gebyret uden korrekt varsel

Det var afdelingen FinansNetbanken, der uden varsel i sommeren 2012 indførte et gebyr for flytning af kundernes pensionsordninger. Men gebyret blev ikke pålagt kunderne med korrekt varsel.

Det første påbud havde kun virkning for gebyropkrævninger foretaget, efter at påbuddet blev givet 1. november 2012. Men Forbrugerombudsmanden fik tilbagebetalingen til at gælde alle kunder.

Gebyret lød på 250 kroner pr. pensionskonto ved flytning til andet pengeinstitut eller pensionsselskab.

/ritzau/

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App