Spænding om sjællandske socialdemokrater

De socialdemokratiske folketingskandidater i Sjællands Storkreds har endnu en neglebidende dag foran sig. Der er stadig spænding om, hvilke politkere, der skal i folketinget.

En lang række socialdemokrater, der ikke genopstillede til folketingsvalget, har banet vejen for, at partiets tilbagegang sandsynligvis klares uden dramatik. Det tegner til, at alle de folketingsmedlemmer, der gerne ville have en periode til, også får det. Om det går sådan, ligger dog først klart onsdag, når de personlige stemmer er talt op.

Samtidig bliver der også plads til en stribe nye socialdemokrater på Christiansborg, og her hersker der nogle steder i landet spænding om udfaldet.

Det er blandt andet i Sjællands Storkreds, hvor der ser ud til at være genvalg til den politiske ordfører Henrik Sass Larsen, trafikordfører Magnus Heunicke, forbrugerordfører Mette Gjerskov og arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov. Også skatteordfører John Dyrby Paulsen tippes gode chancer for genvalg, mens Vibeke Grave, der har været i Folketinget som suppleant, ser ud til at kæmpe på de personlige stemmer med Lennart Damsbo-Andersen og Rasmus Horn Landhoff om de sidste to mandater.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App