Sovende mand dømt for spritkørsel

En spritbilist i Odsherred på betale bøde på 32.000 kroner

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Historien var god - men ikke god nok. Så en spritbilist må nu til lommerne og betale en bøde på 32.000 kroner, har Østre Landsret besluttet.

Det var i juli 2007, at manden blev afsløret, da han lå og sov i sin bil i et sommerhusområde i Odsherred. Betjentene målte hans promille til 1,66.

Politiet har således ikke set ham køre i beruset stand, og i retten forklarede den nu 39-årige mand, at han efter et skænderi med sin kæreste ville køre ned til vandet. Men han var ikke stedkendt og endte med at køre fast i noget bevoksning. Da han ikke ville tage hjem, blev han i bilen og drak det meste af en lille flaske whisky, som lå i bagagerummet. Flasken var købt som en gave, og manden har således forsvaret sig med, at han ikke drak forud for køreturen - men efter.

Dommen er en stadfæstelse af afgørelsen fra Retten i Holbæk.


Nyhedsoverblik