Det vi har sammen

Sovende bilist havnede på togskinnerne

Foto: TV ØST

Det kunne være gået grueligt galt, da en 67-årig mand fra Næstved torsdag faldt i søvn bag rattet og havnede på togskinnerne.

En 67-årig mand slap yderst heldigt fra en bilulykke torsdag lidt over middag.

Klokken 13.19 faldt manden i søvn bag rattet og drønede gennem et hegn på Ny Præstøvej ved Sagavej i Næstved for til sidst at lande på togskinnerne.

Risikerer at få bøde

Den 67-årige slap uskadt fra ulykken, men må indstille sig på at få en bøde for episoden.

- Ifølge færdselslovens paragraf 54 må man ikke føre bil, hvor man eksempelvis ikke har fået søvn nok. Det kunne være gået grueligt galt for ham, men han fik hurtigt besked på at forlade bilen og komme væk, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Politiet standsede togtrafikken i en times tid, indtil bilen var bugseret væk fra skinnerne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App