En 25-årig mand kom i nat til at køre op i en anden bil på Sydmotorvejen - efter alt at dømme fordi han faldt i søvn bag rattet.
Ulykken skete 2.38 på Sydmotorvejen ved Haslev.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Rullede rundt på taget
Bilisten i den forankørende bil – en 45-årig mand – blev presset af vejen ved sammenstødet, og bilen blev skubbet i grøften, hvor den rullede rundt og endte på taget.
Lykkeligvis kom ingen noget til ved uheldet.