Sosu Sjælland vil flytte til Køge

Uddannelsesmastodonten Sosu Sjælland agter i 2015 at flytte sin afdeling i til Køge, skriver DAGBLADET Køge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forslaget om flytningen er netop sendt i høring, og hvis institutionens bestyrelse godkender beslutningen, så vil Sosu Sjælland åbne en afdeling med plads til 400-500 elever på Campus Køge - sideløbende arbejder Sosu Sjælland også på at åbne en mindre afdeling med plads til 200-250 elever i Roskilde. Sosu Sjælland har i dag afdelinger i Holbæk, Ringsted, Næstved, Greve og Slagelse.
- En flytning vil være en stor gevinst for Køge. Det passer lige ind i vores strategi om, at vi skal tiltrække flere uddannelser til Køge, siger borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke (S).
Hun tilføjer, at mange unge i Køge ikke har det nødvendige uddannelsesniveau. En situation som en lokal afdeling af Sosu-Sjælland kan hjælpe på.
- Køge har historisk set været en kommune med ufaglærte arbejdere. Det er der selvfølgelig ikke noget galt i, men hvis virksomheder skal flytte til området, skal der være nogle mennesker med relevant uddannelse, som de kan ansætte,siger Marie Stærke til DAGBLADET Køge.
Direktør for Sosu Sjælland, Søren Clausen, fortæller, at Sosu Sjælland blandt andet gerne vil ligge i de fem største byer på Sjælland, så institutionen er tæt på de unge og mulige praktikpladser. En anden årsag til at en flytning kommer på tale nu er, at lejemålet i Greve udløber i 2015.


Nyhedsoverblik