Sorte, bøjede mønter efterlyst af politiet

Foto: TV ØST

Politiet leder efter mønter i Slagelse, der blev stjålet da de skulle destrueres.

Politiet er altid på jagt efter sorte penge. Men nu jagter de de sorte penge i bogstaveligste forstand i Slagelse.

Der er nemlig tale om stjålne mønter, der forsvandt efter et indbrud lørdag aften.

De stjålne mønter havde en værdi på mellem 10.000 og 25.000 kroner, skriver sn.dk. Mønterne var farvet sorte, og er bøjede.

En 16-årig dreng er blevet sigtet i sagen, og politiet har allerede fundet en del af mønterne, der blev gemt i store gulvspande.

Pengene er blandt andet blevet brugt i automater i Gørlev Hallen, men politiet opfordrer nu alle handlende i området til at være på vagt efter mønterne – og til at kontakte politiet, hvis de ser dem.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App