Sorø Saints sejrer i kommunekampen

Første delkonkurrence i Lev Livets kommunekamp blev vundet af Sorø Saints, som fik hvervet flest medlemmer i februar måned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med 273 nye medlemmer satte Sorø Saints alle andre kommuner til vægs i kommunekampens første månedskonkurrence. Hele måneden har det ellers været tæt i toppen, men Sorø trak fra til sidst, så Næstved Nighthawks ikke kunne følge med.

Det var en stolt borgmester, der sammen med holdet af sundhedsambassadører og en flok børn fra Stenlille, i dag modtog den 1 meter høje pokal, som kommer til at pryde forskellige steder i Sorø den kommende måned. Denne weekend kan den ses i Sportmaster i Sorø.

- Jeg har næsten ikke set noget lignende. Det kan jo ikke engang overgås af Champions Leauge, siger Ivan Hansen, borgmester og sundhedsambassadør, Sorø Saints.

Marts måneds konkurrence går ud på at forbrænde flest kalorier pr. indbygger i kommunen.

Over 4000 af regionens borgere har kastet sig ind i kommunekampen siden nytår, og det er slet ikke for sent at være med. Meld dig ind her.


Nyhedsoverblik