Sorø Kommune anmeldes for lovbrud

Sorø Kommune anmeldes for at have snydt med udbudsreglerne og dermed ikke fået de billigste tilbud på en lang række byggerier. En borger og et byrådsmedlem mener, det kan have kostet kommunen flere millioner.

Skoler, plejehjem, børnehaver og senest den nye hal. Bygninger for  mindst 164 mio. kr. har aldrig været i udbud hos en rådgiver.  

- Det gør, at jeg vil anmelde Sorø Kommune for at få placeret et ansvar, siger Tage Fabrin-Brasted fra Sorø.

Det var ham, der for to år siden fik Konkurrencestyrelsen til at se på udbudssagerne. Det gjorde han sammen med byrådsmedlem Flemming Olsen (Venstre). Han overvejer nu, om han vil anmelde kommunen igen. 

- Jeg synes, det er så eklatant en tilsidesættelse af lovgivningen, at borgerne har ret til at vide, hvem der stod bag det her, siger Flemming Olsen (Venstre). 

Baggrunden for anmeldelserne er en udtalelse fra Konkurrencestyrelsen om, at der i en række tilfælde er sket en overtrædelse af udbudsreglerne. Det skete senest, da rådgivningsarbejdet om den nye Sorøhal ikke korrekt blev sat i udbud. Desuden har Sorø Kommune erkendt heller ikke at have overholdt reglerne ved byggeri af Pedersborgskole, Holbjerg hjemmet og Grønnebakken i sin tid.

- I telefonen sagde du til mig, at det ikke er verdens undergang at I havde brudt udbudsreglerne. Hvorfor er det ikke det? Sådan er det jo, når man handler. En kommune træffer jo mange beslutninger hver dag. Der er jo nogle, der har større konsekvenser end lige her, siger borgmester i Sorø, Ivan Hansen, Soc.dem. 

- Hvad mener du om sådan en udtalelse? Jeg har den moralske holdning, at det er vigtigt at overholde lovgivningen, hvis han mener noget andet, så er det hans sag, siger Flemming Olsen.

Flemming Olsen står ikke alene med sin holdning.

- Har de ikkeoverholdt EU-reglerne, så synes jeg det er noget svineri, det er min klare meninger om det, sagde Ane Pilemand, borger i Sorø til os på gaden i dag.

Fra en anden borger lød det:

- De kunne jo have sparet nogle penge der, som kunne være brugt til noget andet, sagde Else Christensen fra Sorø.

Rådgivningsopgaverne på store byggerier skal sendes i udbud, men i stedet har det lokale arkitektfirma Leif Madsen og Helje Sørensen fået opgaven uden konkurrence. Det er sket ved

- Ombygning af Pedersborgskolen. Her fik de honorar på 4.890.000 kr.

- Tilbygning til Pedersborgskolen. Her fik de honorar på 3.150.000 kr.

- Opførsel af Magdalenehaven. Her fik de honorar på 1.600.000 kr.

- Om- og tilbygning af Lynge plejeboliger. Her fik de honorar på 1.400.000 kr.

- Om- og tilbygning af Holberg Hjemmet. Her fik de honorar på 2.000.000 kr.

- Opførsel af den nye Sorø Hal. Her fik de honorar på 2.000.000 kr.

I alt 13 mio kr fik arkitektfirmaet opgaver for uden udbud, som der skulle have været.

- Kan du afvise det har koster kommunen unødige penge? Det ved jeg ikke, vi kan have tjent på det eller have sat til på det, det er svært at svare på, siger borgmester Ivan Hansen, Sorø.

Byrådsmedlemmet synes dog ikke, det er svært at svare på.

- Det er klart, at når man ikke afprøver at man kan få lavet noget billigere på en anden måde eller bedre så ved man aldrig, om man har fået det til den rigtie pris eller den rigtige kvalitet, siger Flemming Olsen.

Sammen med Flemming Olsen har vi gravet i dokumenterne om byggerierne som startede i 1997. Byrådsmedlemmets konklusion er klar:

- Det har været bevidst, det der er foregået og det har været bevidst lige siden 1997, hvor der blev truffet aftaler. Der blev fremlagt materiale fra kommunaldirektøren til borgmesteren, der klart viste, at det her det må man ikke.

I et brev fra april 1997 skrev den daværende kommunaldirektør, at der "skal afholdes EU-licitation" og Kommunernes Landsforening havde udtalt, at "rådgivningsopgaver uden EU-udbud ligger i en gråzone.". Flemming Olsen forsøgte at bringe overtrædelserne på byrådets dagsorden flere gange og rådspurgte sig også hos forvaltningen. Den mente ikke, det var et problem at undgå udbud

- Hvis man deler det op på den måde, så er der ikke noget at komme efter EU-mæssigt. Selvom KL og et rådgivningsfirma og din egen kommunaldir ektør sagde, det ikke var rigtigt? Ja, den er god med dig, på det tidspunkt kiggede man kun på det totale beløb, siger borgmester Ivan Hansen. 

Ifølge konkurrencestyrelsens udtalelse var det ulovligt. Men udtalelsen har ingen konsekvens for kommunen. Kun politiet og kommunernes tilsyn kan give sanktioner

- Hvad vil du gerne som borger have var konsekvensen af det her? At der kommer en ansvarsplacering, siger Tage Fabrin-Brasted. 

- Jeg ønsker, der bliver placeret et ansvar, fordi enten er det en politisk beslutning at man skulle agere ulovligt, eller så er det embedsmænd, der ikke har rådgivet politikerne godt nok, siger Flemming Olsen (Venstre). 

Tilsynsmyndighederne eller politiet vil efter anmeldelserne kunne tage stilling til hvem, der har ansvaret for de ulovlige udbud. Der bliver meget sjældent givet bøder i den slags sager.

    

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App