Sorø har flest hjemmefødsler

25 hjemmefødsler alene i 2012. Det svarer til omkring 10 procent af de forventede knap 270 nyfødte borgere i Sorø Kommune i år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dermed er Sorø Kommune den ubetingede topscorer, når det kommer til at føde hjemme, skriver DAGBLADET Ringsted.

På landsplan er det nemlig blot 1,4 procent af alle fødsler, der foregår hjemme - selvom tallet er stigende.

- For jordemoderen handler det om at gøre fødslen til en tryg oplevelse. Det kan bestemt ligeså godt være derhjemme som på et sygehus, siger formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo.

- Og meget taler for, at den raske kvinde med det sunde barn i hovedstilling til termin kan vælge at føde hjemme.
I Region Sjælland - og altså i Sorø Kommune i særdeleshed - nøjes man ikke med at tale om muligheden. Her føder kvinderne hjemme.


Nyhedsoverblik