Det vi har sammen

Sorø er Danmarks langsomste til byggetilladelser

Foto: TV ØST

Sorø Kommune er den kommune i landet, hvor det tager længst tid at få en byggetilladelse. Hele 135 dage må borgerne vente på, at deres sag er behandlet.

Tålmodighed er nødvendigt, hvis du skal bygge i Sorø. En ny opgørelse fra Energistyrelsen viser, at Sorø i gennemsnit bruger 135 dage på at sagsbehandle en byggetilladelse til for eksempel en ny tilbygning til parcelhuset, en ny boligblok eller en ny lagerhal.

Dermed er Sorø den kommune i hele landet, der bruger længst tid på at udstede en byggetilladelse, skriver erhvervsorganisationen Dansk Byggeri. 

Ikke i orden

Lige efter Sorø kommer Solrød, der i gennemsnit bruger 111 dage på at sagsbehandle et byggeri og Faxe, der bruger 105 dage, og generelt er det særligt på Sjælland, at kommunernes sagsbehandling forsinker arbejdet, mener Dansk Byggeri.

- Tænk at for eksempel en murermester og hans kunder i Sorø skal vente i langt over 4 måneder, førend han kan komme i gang med at bygge. Det er ganske enkelt ikke i orden. Der er faktisk i den grad plads til forbedringer i alle de sjællandske kommuner, for det burde ikke tage mere end 4 uger for kommunerne at udstede en byggetilladelse. Men uheldigvis er der ingen af de sjællandske kommuner, som kan være med inden for den tidsramme, siger regionskonsulent for Dansk Byggeri Midt-, Vest- og Østsjælland, Mads P. Gede.

Her kan du se en liste over de gennemsnitlige ventetider i hele landet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App