Sommerkaos i Marielyst

Unges massive druk, hærværk og vold har gjort sommeren til en guldrandet forretning for diskoteker og barer, men et rent helvede for mange feriegæster på Marielyst.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hver eneste aften og nat alle ugens dage samles flere hundrede unge omkring minefeltet i barer og diskoteker, og det er ikke bare de lokale der går bananas og drikker sig sanseløst berusede, fortæller DR P4 Sjælland.

Teenagere fra Whisky-bæltet har taget Marielyst til sig i en sådan grad, at de lejer et sommerhus en uge for 8000 kroner og slår sig løs på diskoteker og barer i Marielyst, som de sammenligner med Bulgariens berygtede Sunny Beach.

Politiet er ikke utilbøjelig til at give de unge ret i deres udlægning. Politikommissær Søren Nielsen fra Sydsjælland & Lolland Falsters politi fortæller til DR P4 Sjælland, at de unge overhovedet ikke har respekt for ordensmagtens tilrettevisninger. Betjentene bliver svinet til og mødt af ukvemsord når de dukker op på Marielyst.

Alene i denne uge har politiet skrevet 48 sager og foretaget fem anholdelser på Marielyst.

/ritzau/


Nyhedsoverblik