Det vi har sammen

Sommerhusgrunde forurenet af tjære

Foto: TV ØST

Sommerhusejerene frygter at miste masser af penge. Deres grunde i Karrebæksminde viser sig nemlig at være forurenet med tjære.

Tjærerester fra fiskernes gamle båd- og garnplads er sunket ned i jorden og har forurenet flere grunde i området

Forureningen blev opdaget, da Næstved Havn er ved at sælge grundene til de sommerhusejere, der nu lejer sig ind.

- Vi ved, som det ser ud nu, ikke, om det er et lille problem eller et meget stort. Når vi finder ud af det, vil vi tage hånd om problemet derfra, fortæller havnechef Jesper Petersen.

Tjærerester kan være kræftfremkaldende - derfor bliver beboerne rådet til ikke at komme i direkte kontakt med jorden. Formanden for lejerne i området, Flemming Jørgensens, primære bekymring er dog en anden:

- Indirekte skal vi betale en regning, da det er klart at husene bliver mindre værd, og det gælder både de huse, der er forurenede og alle områdets huse, mener Flemming Jørgensen.

Lars Larsen er en af de lejere, der valgte ikke at købe sin grund af havnen. Alligevel er han ligesom Flemming Jørgensen bekymret for, hvad forureningen kommer til at betyde for ham. Han ejer nemlig sommerhuset, der ligger på grunden  - og det vil han gerne sælge.

- Førhen har det altid været et attraktivt område. Det er det ikke nu - skal vi så have forurening oveni, ja så ved jeg snart ikke, hvor vi havner, siger Lars Larsen.

Flere undersøgelse skal nu afklare, præcis hvor omfattende forureningen er.

For de sommerhusejere, der nåede at købe deres grund af Næstved Havn, er der en udvej. De kan få deres penge tilbage fra Næstved Havn.

02:09 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App