Sommerhusejere venter endnu

Foto: TV ØST

Mange sommerhusejere må vente i op til et halvt år endnu på erstatning fra stormrådet efter skaderne fra stormfloden i november sidste år.

Det betyder, at de ikke kan komme ud og nyde forårssolen, for sommerhuset er under reparation eller hvad værre er: Skaderne er slet ikke blevet udbedret.

Men der går lang tid inden Viggo Haure og hans kone kan nyde tiden i sommerhuset ved Næsby Strand. De har som de flest andre sommerhusejere endnu ikke haft besøg af en taksator eller fået besked på, hvor mange  penge de får i erstatning efter stormfloden i efteråret. Derfor er udbedringen af skaderne stort set gået i stå.

- Vi kan ikke bruge sommerhuset hele sommeren. Hvis vi begynder at bygge om nu, er det på eget ansvar. Det synes vi er for dårligt, fortæller Viggo Haure, der bor på Bæltevej på Næsby Strand.

Stormen den 1. november pressede vandet fra Storebælt op i en halv meters højde hos sommerhusejerne langs stranden.

Det er den værste storm der er set i Danmark de sidste 100 år og Stormrådet giver 4.000 erstatning. De 2300 er sommerhusejere. Men med 50 taksatorer står de sidst i køen.

De hårdest ramte områder i vores region var kysten ud Storebælt, ved Reersø og på kysterne ved Lolland.

I fremtiden overvejer man nye procedurer for beredskabet, så der bliver op mod 200 taksatorer til at rykke ud i tilfælde af stormflod og andre voldsomme vejrfænomener.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App