Sommerhus-borgmestre vil sikre dækning

Sammen med en lang række sommerhuskommuner fra resten af landet har borgmestrene i flere regionale kommuner skrevet til minister omkring mobildækning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En lang række borgmestre i sommerhus-kommuner er utilfredse med, at sommerhus-områderne ikke er omfattet af statens nye krav til dækning med mobiltelefoner. Det skriver P4 Bornholm.

Derfor har Iver Enevoldsen fra Ringkøbing-Skjern på vegne af alle borgmestrene skrevet til erhvervsminister Ole Sohn.

Det er vigtigt, at sommerhusområderne også omfattes af kravene om mobil-dækning, siger Iver Enevoldsen til P4 Bornholm:

- Vi ved, at fremtidens turister også har brug for de faciliteter. Udbuddet går jo i en 22-årig periode, så det er vigtigt at have fokus på det nu, siger Iver Enevoldsen.

Borgmestrene fra følgende kommuner er utilfredse:

Assens, Bornholm, Fanø, Faxe Frederikshavn, Frederikssund, Faaborg-Midtfyn, Gribskov, Guldborgsund, Halsnæs, Hedensted, Helsingør, Hjørring, Holstebro, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Langeland, Lemvig, Lolland, Mariagerfjord, Middelfart, Norddjurs, Nordfyn, Nyborg, Odder, Odsherred, Randers, Ringkjøbing-Skjern, Slagelse, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Thisted, Varde, Vesthimmerland, Vordingborg og Ærø.


Nyhedsoverblik