Det vi har sammen

Sommeren blæser på efteråret

Sommeren er endnu ikke ovre. Solens stråler vil dominere størstedelen af weekenden - men få skyer vil drille.

Det bliver en rigtig pæn weekend med temperaturer på op til 20 grader - og lørdag bliver vejrmæssigt bedre end søndag

- Det bliver en tør lørdag med en blanding af sol og skyer. Temperaturerne vil komme op mellem 17 og 20 grader, og let til frisk vind omkring nordvest, fortæller vagtchefen i Danmarks Meteorologiske Institut, Henning Gisselø.

Lidt regn vil der dog komme i weekenden, men det er kun natten til søndag, at den sydøstlige del af regionen  vil få en byge eller to.

- Søndag bliver også en pæn dag med en del sol og igen temperaturer på op til 20 grader. Vinden vil dog være jævn til hård nord på, siger Henning Gisselø.

Er sommeren ved at være slut?

- Slet ikke. I næste uge vil vi også få temperaturer omkring 20 grader. Så den er ikke slut i nu. Heldigvis, lyder det fra vagtchefen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App