Hellere sommerhus end kirke

En fjerdedel af os tror på, at Jesus opstod fra de døde, men så mange går ikke i kirke her påskesøndag. Selvom det er den største højtid i kirken, så strømmer flere i sommerhus end til nadver i kirken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To dage efter Jesus blev korsfæstet, genopstod han ifølge biblen fra de døde her påskemorgen. Men at han ofrede sit liv for vores skyld, får ikke så mange i kirke som ud i det dejlige vejr.

- Hvorfor har du ikke været i kirke? Vi skal jo lave det her nede, siger Jørgen Nielsen fra sit sommerhus i Marielyst.

- Jeg havde så meget at lave i haven, siger Kette Nielsen fra sit sommerhus.

I Maribo domkirke var der omkring 100 til gudstjeneste i dag, men i julen er der typisk 800. 80 % af landets præster mener ifølge Berlingske Tidende, at der er færre i kirken i påsken end i julen, selv om det er påsken, der er den største højtid.

- Der er ingen kirke, der ikke ønsker sig mere og flere i kirken, støre glæde og mere livskræft og smil og fred, så selvfølgelig kan vi hele tiden blive bedre, siger biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard.

Men det budskab er gået forbi Marielyst, her fejres påsken med at male æg og en god frokost

- Vi plejer at køre herned i sommerhuset fra torsdag til mandag og få god mad, siger Bodil Hansen.

- Vi plejer at gemme æg i buske og træer, så kommer ungerne og finder æggene, siger Ketty Nielsen 

Biskoppen kunne godt tænke sig at ændre traditionerne en smule, så de også kom i kirke, det prøver han nu med et projekt "kirke for flere".

- Det går ud på, at der bliver et fællesskab omkring gudstjenesten, så man tager ansvar for nogle forskellige ting. Der kan være nogle læsninger og nogle dele af gudstjenesten, som menigheden kan tage ansvar for, siger biskoppen. 

Den idé drukner dog hos sommerhusgæsterne. De tror ikke på Jesus genopstanden men mere på at hygge sig med familien.


Nyhedsoverblik