Solvarmeanlæg til 44 millioner vedtaget

Foto: TV ØST

Et solfangeranlæg er på vej til Nykøbing Sjælland. Anlægget bliver det tredjestørste i landet.

Bestyrelsen i Nykøbing Sjælland Varmeværk fik på generalforsamlingen onsdag på Grundt­vigsskolen stor opbakning til at opføre et stort solvarmeanlæg med tilhørende akkumuleringsbeholder, udformet som et skulpturelt tårn. Det skriver dagbladet Nordvestnyt. Samlet pris: 44 millioner kroner.

Anlægget med 1.511 forbundne solfangere placeres på en mark langs Getsøvej i en lavning.

- Solanlægget, for tiden det tredjestørste i landet, bliver et nyt miljøfyrtårn for Nykøbing, siger formand Rene Pape til dagbladet Nordvestnyt.

Solvarmeanlægget skal stå klar til brug i sommeren 2013.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App