Soldater ved fronten drukner i bureaukrati

Foto: TV ØST

Papirarbejde optager en stadigt større del af de danske soldaters tid. Det betyder, at operationer må udskydes, og officerer advarer om, at det kan koste liv.

Papirarbejde, journaler og bureaukratisk afrapportering.

De omstændelige kommandogange i det militære system betyder, at danske soldater i Afghanistan må udskyde operationer i dagevis og ikke kan træffe beslutninger på stedet. Dermed bliver militærchefernes handlefrihed indskrænket, og det kan i sidste ende betyde tab af liv.

Sådan lyder kritikken i Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag fra de danske militærchefer i Charlie-kompagniet, som bor tættest på fjenden i Den Grønne Zone ved Helmand-floden.

- Alt skal katalogiseres, rapporteres og skrives ned, siger major Eskil Villareal Berger, chef for Livgardens Charlie-kompagni, der især retter kritikken mod den britisk ledede Task Force Helmand.

- Vi risikerer at vente på at udføre en opgave, som kunne være løst hurtigere. Det kan i værste tilfælde føre til tab af liv, forklarer majoren.

- Det skete også i Kosovo og Irak, siger kaptajn Richard Engelholm, næstkommanderende i Charlie-kompagniet til Jyllands-Posten.

- Jo længere tid vi er her, jo mere bureaukratisk, rigidt og statisk bliver det, fortsætter han.

I hæren er man opmærksom på problemet.

- Men afrapportering og dokumentation er vigtig, så vi kan informere offentligheden, og så vi kan lære af vores erfaringer. Alt har et formål, lover oberst Jørgen Høll, chef for hærens operationsdivision.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App