Det vi har sammen

Soldater støtter hinanden trods alvorlige krigsskader

Foto: TV ØST

Taliban brugere kraftigere og kraftigere miner, og derfor må danske soldaters lemmer amputeres på nye måder. Lægernes erfaringer kan gavne andre patienter.

Danske soldater flyves hjem fra krigen i Afghanistan med så ødelagte kroppe, at personalet på Rigshospitalet i København aldrig har oplevet noget fortilfælde, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Taliban bruger kraftigere og kraftigere miner, og de danske soldaters lemmer må amputeres og lappes sammen på helt nye måder. Alene i den forgangne uge ankom seks soldater til Rigshospitalet. I alt er 79 danskere blevet såret i Afghanistan siden 2006.

- De hårdest ramte har ikke bare fået amputeret begge ben og en arm, men har også fået ødelagt deres tarme, mavefunktion og underliv. Disse soldater er multitraumatiserede, siger fysioterapeut Karen Webèr, Rigshospitalet.

Ikke desto mindre har denne patientgruppe vist en træningsiver, som hospitalet ikke har oplevet tidligere.

- Soldaterne presser og støtter hinanden til at rejse sig og gå, inden det faktisk burde kunne lade sig gøre. Vi har en soldat med proteser på begge ben, der gik fra kælderen til 16. etage, før vi havde lært ham at gå på trapper, siger fysioterapeuten.

Og det vil komme andre patientgrupper til gode:

- Vi ved nu, at folk kan genoptrænes langt hurtigere. Disse meget veltrænede soldater viser, hvad stærke muskler kan gøre, siger Karen Webér.

/rittzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App