Soldaterne var med Charlie-kompagniet på patrulje, da deres deling kom under beskydning. På vej tilbage fra patruljen sprængte en improviseret sprængladning i nærheden af dem.
Tilbage i lejren blev soldaterne tilset af lejrens læge. Her blev det konstateret, at to af soldaterne havde stærke smerter. Soldaterne bliver hurtigt bragt med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor de er blevet undersøgt yderligere.
Soldaterne har selv kontaktet deres nærmeste pårørende, fortæller Hærens Operative Kommando.