Det vi har sammen

Soldater i bedring

Foto: TV ØST

De to soldater fra Gardehusarregimentet i Slagelse, der i går blev såret i Afghanistan, er i stærk bedring.

Hærens Operative Kommando oplyser i dag, at den ene soldat allerede er blevet udskrevet fra felthospitalet i Camp Bastion, mens den anden forventes at være ude igen indenfor de næste par dage.

De to kom til skade, da de blev ramt af en eksplosion under en patrulje. Den ene soldat blev ramt af fragmenter, mens den anden soldat blev såret på grund af trykbølgen fra eksplosionen. De blev fløjet til behandling på felthospitalet i Camp Bastion.

Det forventes, at de indenfor kort tid vil være tilbage på deres enhed og kan fortsætte deres arbejde i Afghanistan.

De nærmeste pårørende er underrettet.

Tip os Har du et godt tip?