Det vi har sammen

Soldat lettere såret under patrulje

Foto: TV ØST

En soldat fra Gardehusarregimentet i Slagelse blev i formiddags lettere såret under en patrulje i Helmand i Afghanistan.

En dansk soldat blev tirsdag formiddag lettere såret, da han var på fodpatrulje i nærheden af patruljebase Hazrat syd for Patrol Baseline i Helmandprovinsen. Den sårede kommer fra Bravo-kompagniet, der er opstillet af Gardehusregimentet i Slagelse.

Under patruljen med sin enhed eksploderede en bombe, oplyser Hærens Operative Kommando.

Soldaten har det efter omstændighederne godt og har selv ringet til sine pårørende i Danmark.

Lørdag blev den 22-årige konstabel Jacob Sten Lund Olsen hårdt såret af en eksplosion under en patruljering nær Gereshk i Helmand. Han døde senere af sine kvæstelser. Fire soldater blev lettere såret ved eksplosionen.

I alt har 42 soldater mistet livet i Afghanistan siden 2002. 36 er dræbt under krigshandlinger eller patruljering. Seks er døde af andre årsager.

Tip os Har du et godt tip?