Det vi har sammen

Soldat fra Gardehusarregimentet føler sig svigtet af Riget

Foto: TV ØST

En såret soldat lå i otte timer med voldsomme smerter uden at blive behandlet på Rigshospitalet.

Han kæmper for sit land i Afghanistan og bliver hårdt såret. Det ene ben er amputeret, det andet er brækket. Den ene arm er brækket, han har kraftige læsioner i ansigtet, og bag de gennemblødte bandager er smerterne uudholdelige.

Men da han kommer hjem til Danmark - hvor han skulle være i sikre hænder - begynder et nyt mareridt på Rigshospitalet, , skriver Ekstra Bladet.

Soldaten kalder sig Skjold. Han er overkonstabel i Gardehusarregimentet i Slagelse, og han fortæller sin historie til Ekstra Bladet fra sygesengen på Riget, hvor han siden hjemkomsten fra Afghanistan er blevet svigtet på det groveste af lægerne.

Allerede ved ankomsten til hospitalet gik det galt. Stærkt forpint måtte Skjold ligge og vente i otte lange timer, før et ordentligt skud morfin befriede ham for de voldsomme smerter.

- Jeg kunne ikke bevæge mig uden at komme til at skrige. Det var et helvede den aften, fortæller Skjold til Ekstra Bladet.

Ved hans side er soldaterkammeraten Rolf. Han har fulgt vennens kamp, siden Skjold hårdt såret kom hjem 2. april.

Ifølge Rolf fik Skjold kun 2,5 milligram morfin ved ankomsten ti Rigshospitalet. Det var slet ikke nok. Dosisen er kun en sjettedel af det antal milligram, overkonstablen fik på flyveturen hjem fra Afghanistan. Bandagerne blev også først skiftet efter otte timer. Og da det endelig skete, stank der som et slagtehus.

- Forbindingerne var gennemblødte af kropsvæsker og stanken af råddent blod fyldte stuen, siger soldaterkammeraten, der selv er uddannet sygehjælper.

Skjold har under sin indlæggelse fået skiftet forbindinger fem gange, og på grund af smerterne skal han i total narkose for at klare det. Det kræver normalt kun fem timers faste at klare en narkose, men på grund af dårlig planlægning er Skjold fire ud af fem gange blevet nægtet mad og drikke i over 14 timer. En enkelt gang er han endda blevet sultet i 20 timer.

- Vi fortæller historien, fordi vi ikke vil have, at det skal ske for flere. Den behandling, min ven har fået, er under al kritik. Jeg er rystet over forløbet, fortæller Rolf, der selv har været udsendt som soldat flere gange.  Rolf og Skjold vil være anonyme af hensyn til deres pårørende. Deres rigtige navne er Ekstra Bladet bekendt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App