Det vi har sammen

Soldat fra Antvorskov såret i kamp

Foto: TV ØST

Onsdag aften blev en soldat fra Gardehusarregimentet i Antvorskov hårdt såret under kamp med Taliban. Hans tilstand er kritisk. Soldaten er overført til felthospitalet i Camp Bastion.

Soldaten fra Charlie-kompagniet blev onsdag aften hårdt såret i kampen mod Taliban i Afghanistan. Soldaten blev ramt til fods af en eksplosion, sandsynligvis en improviseret sprængladning, en såkaldt IED.

Han blev straks evakueret til felthospitalet i Camp Bastion, hvor han nu er under behandling. Hans tilstand er kritisk, og de nærmeste pårørende er underrettet, oplyser HOK

Enheder fra Charlie-kompagniet tilhørende Gardehusarregimentet blev sent onsdag eftermiddag indsat i nærheden af Main Operation Base Price for at støtte en afghansk hærenhed, som var kommet i kamp med Talibanstyrker. Det var under denne undsætningsmanøvre, at den danske soldat blev ramt.

Den sårede soldat kommer fra 2. gruppe i Charlie-kompagniets 3. deling. Han er tilknyttet Gardehusarregimentet i Slagelse.
/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?