Det vi har sammen

Solarmbånd mod kræft

Foto: TV ØST

Ny kampagne fra Kræftens Bekæmpelse skal lære de små i børnehaven at tage sig i agt for solens stråler

Et armbånd, der i stærk sollys skifter fra hvid til mange farver, er det våben, som Kræftens Bekæmpelse benytter i en ny kampagne rettet mod børneinstitutioner.

Og børnene i daginstitutionen Grønnegården i Sorø ved godt, at solens UV-stråler er farlige: - Man kan dø af det, siger fem-årige Alberte Carl Mark Niemann.

En håndfuld frivillige fra Kræftens Bekæmpelse, lokalafdelingen i Sorø, har været på besøg i flere lokale børnehaver for at give gode råd om solens farlige stråler.

- Selvom de fleste af os godt ved, at det er lidt farligt at gå ud i solen, så kommer der jo små nye generationer til, og vi kan jo ikke være sikker på, hvor meget forældrene har lært dem, siger næstformand i Kræftens Bekæmpelse, lokalafd. Sorø, Klaus Gylling.

I følge tal fra Kræftens Bekæmpelse er Danmark et af de lande med den højeste forekomst af hud- og modermærkekræft i verden. 80.000 danskere lever med sygdommen, og ca. 300 dør hvert år.

Een ud af 12 danskere vil i følge Kræftens bekæmpelse udvikle kræft i huden i løbet af deres liv.

Og kampagnen rettet mod børnehaven rammer plet. Det mener i alt fald pædagog Flemming Noach fra Sorø.

- Børnene går meget op i armbåndet, der skifter farve, og så virker det også opdragende på forældrene, der i højere grad end tidligere sørger for at smøre deres børn ind i sololie fra morgenstrunden, siger pædagog Flemming Noach.

02:04 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App